Hvis jeg skulle skrive noget, bare for at skrive noget. Da ville jeg vælge at skrive om, den selv samme process. På den måde vil man sidde og meta-skrive, og jeg tror det er en meget god måde at så indblik i, hvad det virkelig er at skrive. Hvadfor nogle tanker gør man sig, og hvordan former man sproget, så det passer til den tekst man laver. Man kan ikke bare skrive løs, for man kan ikke bare skrive det man tænker, man skal også skrive hvorfor man tænker det, og hvorfor man så vælger at skrive det, og hvorfor man enelig er igang med at skrive i det hele taget. Fokus. Man tager sig selv i hele tiden at slette de sætninger man har skrevet, da de ikke passede ind, eller afveg fra det enelige emne.

Sådan en tekst, ville næppe have nogen glæde for andre at læse, da den er yderst subjektiv. Aligevel, kunne der godt være enkelte individer, som føler det er det samme, og derfor ville kunne læse det, og føle sig “et” med teksten. De kunne da fortsætte på teksten, og når den oprindelige forfatter så læste den nye tekst, ville personen måske føle at det sidste der var blevet skrevet, var en smule uden for fokus, og vil derefter rette det ind, men uden at være i stand til at skeldne mellem, hvad der var sit eget, og hvad der ikke var. På den måde kan man lade fokus være et punkt, som mange skrivere prøver at stræbe efter, og på den måde, vil flere forfattere kunne blive til en. De enkelte forfattere vil så lige pludselig opdage, at deres meta-skrivning, ville få en ende…

-Tc